Zumba Fitness – slankekur på den fede måde
Et af de helt store buzzwords indenfor fitness for tiden er Zumba fitness. Zumba er motionsdans på den fede måde, med gode rytmer og en masse bevægelse, så man både får sved på panden og har det sjovt mens man motionerer.
Zumba er på vej ind i de danske fitnesscentre, og rigtig mange steder er der allerede oprettet hold. Hvis der ikke lige er et fitnesscenter i nærheden af dig, kan du også købe Zumba på DVD, og selv give den gas hjemme i stuen, men det er uden tvivl sjovest at dyrke Zumba sammen med andre, og gerne en instruktør som kan sætte dig i sving, og sørge for at holde tempoet og humøret højt.
Tempoet i Zumba skyldes en blanding af latin-amerikanske danse, og du vil kunne genkende salsa, cumbia, samba og merenque i træningen. Se et eksempel på Zumba i denne video, som godt nok er på spansk:
Jeg har desværre ikke selv haft pulsuret på til Zumba, så jeg kan ikke fortælle så meget om energiforbruget og effektiviteten af Zumba, udover at det altså virker! Har du erfaringer og gerne tal for forbrænding med Zumba må du meget gerne skrive en kommentar!
