Fup og fakta om fedtforbrænding
For et par år siden kørte en programserie på tv, Farvel Fedt, hvor vi lærte at den eneste rigtige måde at tabe sig på, var ved at træne i den såkaldte fedtforbrændingszone. Der var mange tunge og vægtige argumenter for dette, og det har desværre betydet at myten fedtforbrændingszonens effektivitet lever videre på bedste velgående her flere år efter det sidste program rullede over skærmen – En programrække som iøvrigt vakte en del modstand mod de ofte fejlagtige udsagn der blev fremsat. Værten, Claus Styker, mente iøvrigt også at svaret på alle overvægtige kontornusseres vægtproblemer var at flytte printeren længere væk.
Filosofien bag træning i fedtforbrændingszonen er, at kroppen i et bestemt pulsområde, eller intensitetsområde, forbrænder mest fedt i forhold til kulhydrater. I højere intensiteter forbrændes mindre og mindre fedt, for til sidst kun at forbrænde kulhydrat. Dette er der ingen tvivl om, det er videnskabelig bevist at det forholder sig sådan.
Hvad tilhængerne af fedtforbrændingszonen som led i en hurtig slankekur så glemmer er, at vægttabet er et resultat af det samlede energiforbrug minus det samlede energiindtag. Når man træner i fedtforbrændingszonen kommer en del af energien godt nok fra fedt, men til gengæld er det samlede energiforbrug ikke så højt som hvis man trænede ved højere intensiteter. Kroppen kan godt finde ud af at den efterfølgende skal omdanne fedt til energi, så argumentet holder ikke, hvis man ser på den samlede energibalance.
En anden grund til at man har holdt af fedtforbrændingszonen som træningsfænomen er det faktum, at mange overvægtige ikke kan holde en særlig høj intensitet i træningen ret lang tid af gangen. Her bør man så i stedet overveje at intervaltræne, da det også giver den bedste stimulering af kredsløbet – Man kommer simpelthen hurtigere i form ved intervaltræning fremfor at trave afsted ved samme lave intensitet hele tiden. Jo bedre form, jo mere får man ud af sin motion, og jo hurtigere taber man sig – (eller jo flere muffins kan man spise uden at tage på 
